Showet

Når jeg går på scenen, kan folk altid forvente tryl, gøgl og stand-up, uanset kontekst. 

Rammen for min optræden kan deles op i tre typer: Close-up tryl, stand-up tryl og børneunderholdning. Læs mere herunder om de tre showtyper: 

 

Close-up tryl

Trylleri lige under næsen.

Skal gæsterne, kunderne eller de ansatte imponeres og samtidigt have det både sjovt og hyggeligt, er et close-up show helt perfekt.
I dette show oplever dine gæster magien helt tæt på, da jeg går rundt og optræder med trylleri, tankelæsning og lommetyveri for mindre grupper ad gangen. Tryllerierne sker i folks egne hænder - den magiske oplevelse bliver ikke meget stærkere!  

Denne showtype er især ideelt til receptioner, messer og andre events, hvor alle gæster ikke er tilstede på samme tid og et fællesshow derfor ikke er muligt.

 

Varighed: Tilpasses antallet af gæster.

Er antallet af gæster over 100, kan jeg medbringe en kollega. 

Stand-up tryl

Moderne og humoristisk trylleshow.
Showet er målrettet det voksne publikum, men jeg lover, at alle aldersgrupper vil føle sig underholdt. Dine gæster vil opleve alt fra latter, forbløffelse og ikke mindst en hyggelig stemning.

Festens hovedperson sættes i fokus på en måde, der altid er positiv for alle parter.

Dette show er helt perfekt til alle typer arrangementer, hvor størstedelen af gæsterne er voksne. Det eneste showet kræver er en lille plads, hvor alle kan se, hvad der foregår. Showet tilpasses altid dit arrangement, målgruppe samt festens hovedperson(er).

 

Varighed: 30-40 minutter.

Er publikumsantallet over 50 kan jeg medbringe lydudstyr uden pristillæg.

Børneshow

Sjov underholdning for hele familien.
Storslået trylle- og cirkusforestilling, der fanger børn i alle aldre. Tryllerier, jonglering, balance-artisteri, balloner og skøre idéer – alt sammen blandet sammen til en festlig gøglerforestilling.

Efter showet kan jeg lave ballondyr til børn og barnlige sjæle.

Showet kan tilpasses alle aldersgrupper fra børnehavealderen og til ca. 4.-klassetrin. Ingen arrangementer er hverken for store eller for små. Alt kan klares; lige fra børnefødselsdagen til institutionsarrangementet. 

Indenfor denne genre af trylleriet høstede jeg i 2016 en 2.-plads ved Danmarksmesterne i tryllekunst. 


Varighed: 20-30 minutter.

Til dette show medbringer jeg oftest sceneopsætning.

Er du i tvivl om, hvilket show, der passer bedst? 

- Ring eller skriv og lad os snakke om det

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookie.

Godkend